lige var blevet revet itu.
Busstoppestedet tilbød ingen ly, kun en rusten stang på kanten af en dyb vandpyt. Vandet løb ned ad min nakke. Min sweater blev tung og kold mod min hud. Jeg klemte min taske tæt ind til mig og prøvede at holde mine papirer og medicin tørre.
Så så jeg bilen.
En spritny kulgrå sedan kørte mod fortovet, skinnende trods stormen. Jeg kendte denne bil bedre end nogen anden. Jeg havde underskrevet lånepapirerne. Jeg havde skrevet mit navn på registreringsdokumentet. Jessica havde tigget mig tre måneder
