Da døren åbnede, var chokket øjeblikkeligt. Ingen sofa. Intet bord. Ingen stole. Bare bar jord, et par tæpper og plastikposer. Et andet barn, Camille, sad på gulvet og tegnede på gammelt reklamepapir.
Julien rejste sig op, panisk. Han forsøgte ikke at benægte det. Alt kom ud i ét åndedrag. En hastig afrejse for at beskytte sine døtre. Ingen møbler. Intet sikkerhedsnet. Et job fundet, men en svær start. For meget stolthed, for meget skam til at bede om hjælp på anden måde.
