sig foran mig med den alvorlige blidhed, som kun forældre ved, hvordan man tager til sig. Han sagde roligt, at jeg måske skulle vente, først og fremmest tænke på barnets velbefindende. Så udbrød han en sætning, jeg aldrig vil glemme: han fortalte mig, at han også havde begået en lignende fejl tidligere, da min mor var gravid.
Jeg modtog denne erkendelse som et hammerslag. Min far, som jeg altid havde set som en moralsk søjle, virkede pludselig anderledes for mig. Men hans ord fik mig til at tvivle. Hvad nu
