bedstefar, at jeg tøvede et øjeblik, før jeg svarede.
“Hr., De tager fuldstændig fejl. De behøver ikke at skjule det. Jeg vil bare give Dem en lille gave.”
Han stirrede på mig, som om jeg talte et andet sprog. Langsomt tog han brødet op af lommen.
Jeg tog hans arm, hentede en kurv, og vi gik gennem butikken sammen. Først brødet, så mælken, det hakkede oksekød, morgenmadsprodukterne og suppen. Han blev ved med at insistere på, at han ikke kunne klare det, at det var for meget. Nederst i gangen
