så ensom. Uden at tænke nærmere over det åbner jeg tastaturet.
“Bekymr dig ikke om fragtomkostninger. Send mig bare din adresse.”
Næste morgen tog jeg den store pakke med til posthuset, betalte for forsendelsen og tog hjem. Jeg forventer ikke et svar eller noget til gengæld. For mig var det slutningen på sagen. I hvert fald troede jeg det. For mange måneder senere ville et diskret bank på min hoveddør bevise, at denne lille beslutning langt fra var enden på historien… Klik på siden for at se hele artiklen.
